Kap Verde det nye Klondyke

Guldfeberen breder sig på Kap Verde øerne. Kap Verde er på vej til at blive et nyt hot spot for turisme og international ejendomsinvestering. Fremtiden for den lille østat tegner lys, og muligheden for at være med fra starten af et nyt boligeventyr lokker mange investorer.

Øgruppen ligger i Atlanterhavet ca. 600 km. vest for Senegal, og dækker et areal på 4030 km2. Klimamærssigt minder landet meget om de Kanariske øer, men den gennemsnitlige temperatur er en smule højere. Kap Verde består af to meget forskellige typer af øer, de seks mod vest kendetegnes af bjergrigt terræn, mens de resterende tre karakteriseres af lange sandstrande.

De ca. 420.000 indbyggere i Kap Verde taler portugisisk, eller det lokale criuolo, der er en blanding af portugisisk og vestafrikansk. Store dele af befolkningen forstår spansk og italiensk, og også engelsk vinder frem på øerne.

Befolkningen består fortrinsvis af portugisere og afrikanere, men et stigende antal vesteuropæere vælger i disse år at besætte sig permanent på øerne. Den katolske kirke er den foretrukne religion i Kap Verde, og op mod 80 % af befolkningen bekender sig til katolicismen.

Kulturelt er Kap Verde en smelteigle mellem sydeuropæisk og vestafrikansk kultur, men den stigende tilflytning af europæere, har medført en udvanding af de oprindelige kulturmønstre. Landet er politisk stabilt, og må generelt betragtes som et sikkert sted.

Verdes historie

Øerne var ubeboede indtil de portugisiske opdagelsesrejsende i 1465 kom til øgruppen. Kap Verde var under portugisisk kontrol indtil 1975, hvor øerne endelig fik fuld selvstændighed. Øerne har gennem historien haft skiftende politisk og strategisk betydning. Som bindeled til ”den nye verden”, var Kap Verde i 1800 tallet en vigtig havn for udskibning af slaver til de vestindiske bomuldsplantager. I dag er østatens primære indtægter forbundet med turisme, og denne tendens forventes at tiltage i den kommende tid.

Investering i Kap Verde

Markedet for land og ejendomsinvestering i Kap Verde betragtes af mange som et af de lovende i mange år. Endnu er markedet kun i sin spæde opstart, og det er derfor endnu muligt at være med fra begyndelsen. I takt med den stigende popularitet blandt turister forventes priserne på ejendom at stige betragteligt gennem den nærmeste tid. Udbygning af den lokale infrastruktur letter fremkommeligheden til landet, og åbner landet for stadig flere mennesker. Kap Verde er blevet kald det nye Klondyke, og kendere af lokale forhold forudser prisstigninger på op mod 70 % de næste to år.