Hvordan køber man en ejendom i Danmark?

Det at købe en ejendom er et stort skridt for enhver, og der indgår derfor mange overvejelser, når man skal foretage et køb. I den forbindelse er det en god ide at være ’up-to-date’ med de ting, der vedrører køb af ejendom i Danmark, hvilket vi vil forsøge at gennemgå kort herunder.

Godkendelse af lån i banken

For overhovedet at kunne købe et hus, skal du først en tur ned til din lokale bankrådgiver og i fællesskab finde frem til, hvor mange penge du kan låne til dit hus.

Dette gælder for langt de fleste; det er de færreste, der har hele beløbet i kontanter!

Når I sammen har gennemgået din økonomi, finder banken ud af, hvor mange penge de vil låne ud til jer, og dette ligger således grundlaget for, hvilken ejendom du senere kan købe.

Undersøgelse af markedet

Når du har fået banken på din side og en fornuftig mængde penge i ryggen, så starter turen ud på det store ejendomsmarked. Det er ikke forkert at kalde dette en jungle, for der er så mange ejendomme til salg, at det kan være svært at finde rundt i det hele.

Det er derfor en god ide at finde ud af, hvilke behov du skal have opfyldt med din ejendom:

  • Hvad skal den bruges til?
  • Hvor skal den ligge i landet?
  • Hvilken afstand til lokale aktiviteter?
  • Hvor stor skal den være?

Der er mange lignende spørgsmål, der kan blive rejst. Dette danner, sammen med din godkendelse i banken, grundlag for, hvordan du skal lede efter din kommende drømmeejendom.

Efterfølgende kan det være en god ide at gennemgå ejendomsmæglernes hjemmesider en efter en og pege nogle muligheder ud, som ser interessante ud, og derefter kontakte mæglerne for at komme ud og se stedet.

Når du således endelig har fundet den rigtige ejendom, og inden underskriften skal sættes, så husk endelig at få et advokatforbehold og en bygningsgennemgang af en bygningskonstruktør, således at du sikrer dig selv mod at købe katten i sækken.

Prøv en nat som lokal

Hvis du planlægger at flytte til et nyt område, kan det være en rigtig god ide, at gå en lang tur og fornemme rammerne.

Er du helt på bar bund, og flytter du fx til en ny og ukendt landsdel kan du overveje at booke en nat på en lokal kro, hotel eller b&b. Det giver dig mulighed for at opleve området på flere tidspunkter på dagen, og giver et mere retvisende billede af dagligdagen.

Denne side har en oversigt over B&Bs i danmark og ellers er Trivago ofte et godt sted at starte

Vi er sikre på, at det nok skal lykkes – god jagt!